Christianslyst

Vedtægter for Christianslysts Venner

  

 

                      Stiftet 2. juli 2001

 

 

§ 1.                Foreningens navn:

                      Foreningens navn er: ”Christianslyst Venner”.

 

§ 2.                Foreningens hjemsted og adresse:

                      Foreningens er hjemmehørende i Nottfeld kommune.

Foreningens adresse er ”Lejrskole og Kursuscenter Christianslyst”, Nottfeld

                      D-24392  Sdr. Brarup.

 

§ 3.                Foreningen formål:

Foreningens formål er at støtte arbejdet på ”Lejrskole og Kursuscenter Christianslyst” fortrinsvis til særlige opgaver, der ikke kan løses af institutionens sædvanlige driftsindtægter.

 

§ 4.                Foreningens medlemmer:

Enhver, der har tilknytning eller interesse for arbejdet på ”Lejrskole og Kursuscenter Christianslyst ”, kan være medlem af foreningen.

 

§ 5.                Foreningens kapital:

Foreningens kapital hidrører fra kontingenter fra medlemmerne, gaver, tilskud og øvrige indtægter.

Foreningens aktiviteter skal placeres på konti i et pengeinstitut i foreningens navn.

Bestyrelsen beslutter, i samråd med den daglige ledelse af ”Christianslyst”, til hvilke

områder, foreningens ressourcer skal anvendes.

 

§ 6.                Foreningens generalforsamling og bestyrelse:

Foreningen ledes i alle forhold af en bestyrelse på 3-5 medlemmer.

Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling, der afholdes senest ved afholdelse af de sydslesvigske årsmøder.

Dagsordenen for generalforsamlingen skal indeholde:

1. valg af dirigent og protokolfører.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Regnskabet

4. Valg af bestyrelse og suppleant

5. Valg af 2 revisorer

6. Indkomne og indkommende forslag

7. Orientering fra ”Christianslyst”

8. Fastsættelse af kontingent

9. Eventuelt.

 

Valgene sker på den årlige generalforsamling, hvortil samtlige registrerede medlemmer indkaldes senest 1 måned før dens afholdelse.

Valg til bestyrelse, suppleant og revisor gælder for 1 år ad gangen.

Stemmeberettiget på generalforsamlingen er ethvert fremmødt medlem, der har betalt kontingent for indeværende år.

Forslag til vedtægtsændringer eller opløsning af foreningen på en generalforsamling skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.

 

§ 7.                Bestyrelsens arbejde:

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med formand, kasserer og sekretær.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder og generalforsamling.

Såfremt 2/3 af bestyrelsen eller 2/3 af medlemmerne måtte udtrykke ønske om afholdelse af ekstraordinært bestyrelsesmøde eller medlemsmøde, skal der indkaldes hertil med 1 måneds varsel.

Foreningen tegnes af den samlede bestyrelse eller af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem.

 

§ 8.                Regnskab og revision:

                      Foreningens regnskabsår er kalenderår.

Ved regnskabsårets afslutning udarbejder kassereren et regnskab over foreningens indtægter og udgifter tillige med status. Regnskabet skal senest 3 mdr. efter regnskabsårets afslutning forelægges bestyrelsen til godkendelse.

Bestyrelsen skal sørge for, at foreningens regnskab revideres af de valgte revisorer.

 

§ 9.                Ændringer af vedtægter:

Ændring af vedtægterne helt eller delvis, kan kun ske på den årlige generalforsamling, hvor almindeligt flertal er afgørende.

Forslag til ændringer af vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før afholdelse af generalforsamling.

Forslag til ændringer tilstilles samtlige registrerede medlemmer.

 

§ 10.              Foreningens opløsning:

Hvis foreningen ikke længere skønnes at kunne varetage sin opgave og sit formål, kan bestyrelsen træffe beslutning om nedlæggelse af foreningen. Beslutning om opløsning

Af foreningen kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor almindeligt flertal er gældende og på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling, hvor ligeledes almindeligt flertal er gældende.

Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes tidligst 3 uger efter den ordinære generalforsamling.

Ved foreningens opløsning overdrages foreningens midler til ”Lejrskole og Kursus-

Center Christianslyst” i overensstemmelse med foreningens oprindelige formål,

jvf. § 3.

 

Vedtaget på den ordinære generalforsamling d. 29. maj 2010.

 

                      Orla Møller, protokolfører                   Per Mølholm, dirigent