Hochseilgarten (klatreskoven)

Her får I mulighed for at opleve naturen fra fugleperspektivet, mens I bevæger jer rundt i trætoppene. Anlægget omfatter en klatrepark med 14 baner med forskellige sværhedsgrader og højder.

Pige -med -hjaelm -og -klatreudstyr -klatrer -op -ad -et -net -i -hochseilgarten -altenhof

Bussen kører fra Christianslyst kl. 9.00 til Egernførde, hvor I kan gå en lille tur og nyde byen. Mange både børn og voksne holder af at besøge bolchekogeriet Die Bonbonkocherei der har lavet bolccher siden 1840.

Midt i Egernførdes centrum ligger byens nye og gamle rådhus fra 1500-tallet og Sankt Nikolaj Kirke. Det gamle rådhus med den bueformede gennemgang til kirkepladsen var i brug indtil 1984. I dag bruges bygningen som bymuseum. Museet har udstillinger om fiskeriet, røgeriet og vekslende kunstudstillinger samt en udstilling om det katastrofale slag i Egernførde Fjord i 1849. På Rådhuspladsen foregår det ugentlige grønttorv, og ofte anvendes pladsen til koncerter eller andre arrangementer. Lige ved rådhuset og kirken ligger byens idylliske gågade. Stadthalle fra 1971 rummer byens koncertsal, restaurant, turistinformation og bibliotek. Egernførdes danske bibliotek befinder sig i Jes-Kruse Skolen.

Kør til Hochseilgarten (klatreskoven) i Altenhof kl. 11:00 og aftal med chauføren at blive hentet der kl. 15

Hochseilgarten omfatter en klatrepark med 14 baner med forskellige sværhedsgrader og højder. Hvis du tør kan du komme helt op i 25 meters højde på nogle af banerne. Ellers er banerne tilrettelagt på en måde, at alle skulle finde klatreopgaver, som passer til deres individuelle færdigheder og den ønskede dosis nervepirren. Du kan udforske dine fysiske og psykiske grænser i forhold til at bevæge dig i store højder og på uvant terræn og samtidig nyde en aktiv dag ude i skoven med unikke oplevelser, som I nok vil tale om i længere tid efter.

Klatreparken er det som man i Tyskland kalder for et lærested udenfor skolen (außerschulischer Lernort), eller på dansk Åben Skole. Når du kommer på besøg med dine elever kan I udover træningsaspekten opleve, hvordan det at overvinde sine grænser og det at klare svære opgaver i fælleskab har en positiv effekt på klassens indbyrdes fællesskab. For skoleklasser er det muligt at åbne parken udenfor de almindelige åbningstider, hvis dette aftales på forhånd. Det tager ca. tre til fire timer at komme rundt på hele anlægget. Entrébillet gælder i fire timer, så der skulle være rigelig tid til at prøve alt, hvad parken har at byde på.

TID KØRETID
INKLUDERET I TUREN PRIS
9:00 - 15:00 Ca 30 min frem til Egernførde og 40 tilbage fra klatreskoven. Bus (45 personer) til rådighed i 3 timer om formiddagen og afhentning igen i Egernførde kl. 15.  480 € / 3.585 kr.
FAG
MÅLGRUPPE
IKKE INKLUDERET I TUREN ENTRE

 Idræt.

Mellemtrin og udskoling

I skal selv tage kontakt til Hochseilgarten og aftale at I kommer.

Klatreparken 13 € per elev.

 SE KORT OVER TUREN