Oplev Hamborg - Porten til Verden

Hamborg er Tysklands næststørste by, og det er en af Europas vigtigste havne- og handelsbyer. Hamborg byder på utallige historiske seværdigheder, som byens over 1.200 år gamle historie har efterladt. Hamborgs maritime liv har altid spillet en stor rolle for byen. Storbyen byder på et utal af muligheder for et indblik i kulturelle, gastronomiske og historiske oplevelser.

Hamborg Havne Kran

Det tager ca. 2 timer at køre til Hamborg fra Christianslyst, bussen henter jer kl. 9 og I er i Hamborg ca. kl 11. Bussen kører fra Hamborg kl 19 og er hjemme ca kl 21. Bussen er dermed til rådighed i 10 timer fra kl 9:00 til 21:00.

Dette er et forslag til program:

Et must, når man besøger Hamborg, er at opleve den som havneby. Det gør man f.eks. med en kanalrundfart på ca. 90 minutter. Der er et utal af udbydere og hvis man ikke helt ved, hvornår man er klar, er det blot at gå til St. Paulis Landungsbrücken. Priserne variere men ligger ca. 15 € /person. Her kan man opleve byens enorme containerhavn fra søsiden, og få et indblik i hvordan Østens krydderier og handelsvarer blev fragtet til Hamborgs berømte Speicherstadt.

Besøg f.eks. Auswanderermuseum BallingStadt med den spændende historie om, hvordan Hamborg var sidste stop for mange, inden de sejlede mod Den nye Verden og Amerika. Kernen i udstillingen er de tre rekonstruerede emigrationshaller, der blev bygget for at skabe plads da europæerne udvandrede til den nye verden. For omkring 5 millioner europæiske emigranter mellem 1850 og 1939 var Hamburg ”porten til verden”. Udstillingen viser hvordan man håndterede dette, ved at bygge BallingStadt på øen Veddel, som blev en sand "by i byen" med en kirke, spisestuer, sovesale og et hospital. Der er også skoleprogrammer, men på tysk og engelsk. Et besøg tager ca 90 minutter. Læs mere og husk at reserver plads, det koster ca. 5.00 € /person

Alle synes at det er utroligt spændende at besøge Miniature Wunderland, hvor man bl.a. kan opleve verdens længste miniature jernbane, lufthavn og meget meget mere. Der er rift om pladserne og hvis man kommer med en gruppe, skal der bookes på forhånd. Reserver plads på Miniature Wunderland ca. 12 € /person

Få inspiration til andre udflugter for skoleklasser

TID KØRETID
INKLUDERET I TUREN PRIS
9:00 - 21:00 Ca 45 min frem og 45 tilbage til Flensborg Bus (45 personer) til rådighed i 12 timer, afgang kl 9 fra Christianslyst  925 € / 6.910 kr
FAG
MÅLGRUPPE
IKKE INKLUDERET I TUREN ENTRE

Historie, tysk, dansk, samfundsfag

Mellemtrin og udskoling

I skal selv tage kontakt til de nævnte attraktioner.

I alt ved alle 3 attrationer 32 € /person.

SE KORT OVER TUREN