Multimar Wattforum i Tønning. 1,5 time
I Multimar Wattforum, kan I opleve områdets unikke natur, som er blevet kåret til UNESCO verdensarv. Gå på opdagelse i akvarierne, og se hvad der gemmer sig i vand og sand.
Foto: Helfmann - CC BY-SA 3.0 de, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=23320755
Multimar Wattforum, er et informationscenter med et udstillingsareal på ca. 3000 kvadratmeter. Udstillingernes fokusområder er blandt andet selve Nationalparken og dens status som Verdensnaturarv, samt miljøet og dyrelivet i Vadehavet.
I skal minimum afsætte 2 timer til besøget, med mindre i booker en guidet tur på Multimar.
Der er mange, mange muligheder for at opleve, se og mærke sig frem, men det kræver, at man har et fornuftigt tysk (se mere her). Der tilbydes rundvisninger på dansk. Kontakt venligst Multimar på forhånd, hvis du ønsker en dansktalende guide, og for at høre, hvilke pædagogiske tilbud der ellers tilbydes på dansk.
Turen til Multimar kan evt. tematisk kombineres med følgende besøg:
- Tønning, den hyggelige lille havneby i Sydslesvigs sydvestlige hjørne. Kun få kilometer vest for byen, munder Ejderen ud i Vesterhavet,
- Ejderdæmningen
- Vadehavsøen Nordstrand ved Husum